KREAmik
Malecafé

KREAmik malecafé, ligger i en firlænget ældre gård, i det skønne Nordsjælland med kig til Roskilde Fjord, kun 1 km fra Frederikssund. Her kan du hygge dig på café.
Du kan få noget lækkert at spise og drikke…. og samtidig være kreativ: male på keramik, forme ler m.m.

Sådan fik to søstre ideen til KREAcafeén

Jette startede tilbage i 2019 KREAmik mal selv cafe med hjælp fra sin søster Marianne.

Inspirationen kom efter at Marianne havde holdt sin fødselsdag, hvor hver gæst malede keramik samt et fælles mindefad om en dejlig dag.

Kombinationen af at være kreativ i et hyggeligt samvær, komme ned i ”gear” og nyde lidt til ganen, syntes de begge godt om. Samtidig med at det er noget alle kan samles om på tværs af alder, køn og forkundskaber.

Det blev startskuddet til en spændende rejse og udvikling af KREAmik.

Marianne har igennem årene været meget engageret og bidraget med en masse spændende ideer og tiltag i KREAmik, TUSIND TAK for det.

Desværre måtte vi i sommeren 2024 sige farvel til Marianne og samarbejdet i KREAmik.

Jette er ejer og daglig leder af KREAmik med en masse forskellige kaketter på.

Hun er oprindeligt uddannet køkkenassistent og økonoma samt kirketjener.

Ved siden af KREAmik arbejder Jette 2 dage om ugen i køkkenet på et aktivitetscenter for ældre og driver – sammen med sin mand Anders -Frederikssund Fodboldgolf, som ligger side om side med KREAmik.

Forberedelse og udvikling

Der blev indkøbt keramikovn, keramikprodukter, maling i alverdens farver, pensler etc. Vi tog på kursus i udlandet for at lære nyeste teknikker, glasering, brænding etc.

Mange timer gik med udvikling og inspirationskeramik, også m/hjælp fra familie og venner. Jettes mand byggede gårdens længer om, og efter lang tids forberedelse åbnede KREAmik 21/9 2019.

Meget er sket siden: Cafeen er udvidet, du kan nu også forme dit eget keramik m/ler, vi har fået dygtige medarbejdere og vi har flere ting på paletten. Alt dette kun fordi I skønne og trofaste gæster, elsker at hygge i vor lille KREAcafe. TAK

Hvad der viste sig… Fortid og nutid blandes

På den firlængede slægtsgård bor Jette og Anders med deres 3 børn, en hund og kattene Frøken og Mille som 3. generation.
Rundt omkring på lofter og i stalde var gemt en masse møbler og interiør fra tidligere beboere, som vi syntes var oplagt og sjovt at bruge i cafeen.

KREAmiks interiør og logofarver er nænsomt bygget op om gårdens historie, med farverne orange og brun, Som farver der blandes, mixer vi nu fortid og nutid i cafeen.
Orange symboliserer bl.a. kreativitet og glæde. Brun ro, ægte og oprigtig -netop det´ vi ønsker at skabe i vores cafe.

Alle farver men
Brun & orange…

Farven orange udstråler varme og glæde. Det siges at orange opfordrer og stimulerer til aktivitet, socialitet og øger kreativitet.
Farven brun er venlig og symboliserer imødekommen, stabilitet, struktur/praktisk og støtte. Brun er også beroligende og stabiliserende, udtrykker ærlighed, ægthed og begge ben plantet solidt i jorden.

Begreber og styrker, som KREAmik står for, og ønsker, at videregive til jer gæster.

Brun er også forbundet med jorden, økologiske og sunde naturlige produkter, det vi stræber at efterleve, når vi bruger råvarer til hjemmebag etc.

Genbrug og miljøvenligt

Som gårdens tidligere beboere sparer og passer vi på ressourcerne:

Bruger aviser/brugte kasser til færdig keramik.
Bobleplast er eget genbrug & fra vens firma.
Vikler elastik om færdig keramik når muligt. Du kan genbruge elastik.
Bruger farverester og materialer til nye teknikker.
Malerklude er gamle håndklæder.
Brænder energirigtigt i fyldte ovne.
Bruger genbrugsglas til beskidte pensler mm.
Bruger gamle trækasser til opbevaring.
Bruger gamle rengjorte møbler.
Testmalede krus og tallerkner bruges som service.
Laver mængde mad som forventes spist.

Nyheder fra KREAmik

Du kan abonnere på vores nyheder... så får du en kort mail, når vi lægger nyt på siden. Eksempelvis om spændende arrangementer.

Stempelkort til KREAmik

Stempelkort til KREAmik

Husk når du besøger KREAmik, at bede om et stempelkort. Du får dit eget personlige stempelkort og skal blot have besøgt cafeen 6 gange. Syvende gang får du en værdi af 200 kr, som du kan bruge på keramik i cafeen.

læs mere
Åbningstider i julen 2024

Åbningstider i julen 2024

Kreamik har åbent flere dage omkring jul og nytår. Julegaver kan males helt frem til 19. dec og vi brænder , så det kan hentes mandag d. 23/12. Kig ind til kreativ julehygge.

læs mere