KREAmik´s baggrund

At cafeen overhovedet åbner, er lidt af en tilfældighed mellem to søstre, idet Jettes søster Marianne holdt fødselsdag, hvor hver gæst malede deres egen keramik genstand. Kombinationen med at være kreative med malerpenslen, nyde en kop kaffe og komme ned i ”gear” i hyggeligt samvær, synes de begge godt om. Og SÅ var der ikke langt fra tanke til handling for de to kreative og handlingsorienterede kvinder.

Der blev indkøbt keramik brændeovn, søstrene tog på kursus i udlandet for at lære om råvarer, ”troubleshooting” og de nyeste teknikker, hvorefter mange måneder er gået med at male og forberede cafeens åbning.

Marianne og Jette arbejder sideløbende inden for levnedsmiddelbranchen, så selvfølgelig skulle cafeen være en kombination af KREAmik og KAFFEmik med hjemmelavet bagværk.
Marianne er uddannet bager, levnedsmiddeltekniker samt merkonom indenfor innovation og har mange års erfaring som produktudvikler. Hun arbejder på nedsat tid, med mulighed for at hjælpe i cafeen, med sociale medier med mere.
Jette er uddannet køkkenassistent og økonoma med stor erfaring inden for tilberedning, indkøb, planlægning samt regnskab.
Jette står for den daglig drift.

Søstrenes diverse kreative udskejelser, porcelæn- og keramikmaling fra tidligere/nu, samt viden og erfaringer inden for sundhed, frivilligt arbejde samt relationer til kunder og leverandører, benyttes ved drift af cafeen og udvikling af events.

Keramik male cafeen KREAmik ligger på en slægtsgård, som ejes af Jette og hendes mand, der også har Frederikssund Fodbold Golf

KREAmik keramik mal selv cafeen har åbent for private, virksomheder og foreninger.
Åbningstider kan ses i bookingkalenderen her

”Selv de gæster som ikke tror, de er kreative, får lavet flotte mesterværker”.

Jette