KREAmik´s baggrund

Jette var til sin søster Mariannes fødselsdag, hvor hver gæst malede en keramik genstand + et fælles fad til minde om en dejlig dag.
Kombinationen at være kreativ i hyggeligt samvær, at komme ned i ”gear” og nyde lidt til ganen, synes de begge godt om.

”Ja, og selv gæster som ikke synes, de er kreative, får lavet fine mesterværker” siger Jette.
Så der var ikke langt fra tanke til handling.

Jette er oprindelig uddannet køkkenassistent + økonoma og
arbejder sideløbende i køkken på et plejehjem.
Hun har stor erfaring inden for tilberedning, indkøb, planlægning og også regnskab.
Jette står for den daglig drift.


Marianne er oprindelig uddannet bager + levnedsmiddeltekniker og er merkonom indenfor innovation. Hun har mange års erfaring som produktudvikler.

Marianne arbejder på nedsat tid, med mulighed for at hjælpe i cafeen, med sociale medier, maleteknikker med mere.

Se åbningstider her


Cafeen er både KREAmik og KAFFEmik med hjemmelavet bagværk og dejlige drikke til.
Porcelæn- og keramikmaling erfaring fra deres unge dage og nu, diverse kreative udskejelser, samt viden inden for sundhed, frivilligt arbejde samt relationer til kunder og leverandører, benyttes ved drift og udvikling af cafeen.

Der blev indkøbt speciel keramikovn, keramik, maling i alverdens farver og pensler med mere. Søstrene tog på kursus i udlandet for at lære om de nyeste teknikker, brænding af keramikken med videre. Mange timer blev brugt på at male keramik til cafeen med hjælp fra familie og venner.
Efter måneders forberedelse, åbnede KREAmik keramik malecafeen 21/9 2019 i længerne på en slægtsgård, som ejes af Jette og hendes mand, som også har Frederikssund Fodbold Golf